Brudemakeup i København
Går du og drømmer om et helt særligt look, når du skal gå ned ad kirkegulvet til dit bryllup, og har du brug for en dygtig makeupartist til at hjælpe dig? Hos Fonnesbek Hair, som ligger i hjertet af København, har vi mange års erfaring inden for brudemakeup, og vi har hjulpet mange smukke kvinder med at blive klar til deres store dag.
De fleste kan nok nikke genkendende til at have forestillet sig på forhånd, præcis hvordan man ønsker, at ens look skal være på bryllupsdagen, og hvordan makeuppen passer til kjolen, håret, buketten osv. Derfor sørger vi altid for at tage en god snak med dig, inden vi lægger din makeup, hvor vi sparrer sammen med dig og får snakket dine ønsker og drømme igennem. Du er også altid velkommen til selv at medbringe ideer, eksempler eller inspiration, så vi er sikre på, at du bliver tilfreds med resultatet og får den bedst mulige oplevelse i vores salon i København.
Det vigtigste er, at man føler sig rigtig godt tilpas på den store dag, og derfor skal du føle dig i trygge hænder hele vejen igennem. Vores makeupartister holder sig konstant opdateret på de nyeste trends og tendenser inden for makeup, så de altid er klædt på til at hjælpe vores kunder med at opnå det perfekte bryllupslook.
Flere muligheder for brudemakeup
Skal du have lagt brudemakeup, har du flere muligheder at vælge imellem. Enten kan du få lagt brudemakeup separat eller som en del af en af vores brudepakker, hvor vi også tilbyder opsætning og styling af dit brudehår enten i vores skønne salon i København eller hjemme hos dig selv. Nogle af brudepakkerne inkluderer også testopsætning, så du på forhånd kan afprøve dit bryllupslook og dermed være helt sikker på, at din makeup er lige præcis, som du gerne vil have det.
Hos Fonnesbek Hair har vi altid gjort en dyd ud af at sørge for, at vores kunder føler, at de bliver taget godt imod og ikke mindst, at de føler sig tilfredse med resultatet af både hår og makeup. Derfor er du altid velkommen til at ringe til os, booke en tid online, eller besøge os i vores salon i Studiestræde i København, så du kan få en snak med os. Både på vores hjemmeside og på vores Instagram profil kan du desuden finde en masse inspiration og holde dig opdateret på de nyeste hår- og makeuptrends.